Universet for børn

Varighed

60-120 min

målgruppe

Børn

Kom med rundt til planeterne i solsystemet med Danmarks mest kendte astrofysiker som børnenes personlige guide.

Professor Anja C. Andersen løfter sløret for, hvorfor de forskellige planeter i solsystemet er så forskellige – hvor nogle slet ingen måner har, mens andre har måner i overflod – og hun fortæller med smittende nørdet passion om de seneste missioner til de forskellige planeter.

Gennem pragtfotos fra rumsonder og jordbaseret teleskoper kloden over viser hun børnene, hvordan vi afsøger de fjerneste hjørner af solsystemet og bliver klogere på vores egen baghave i universet.

Hvilken rolle spiller sorte huller, og hvordan opstår de? Hvordan påvirker mørkt stof universets udvikling – og hvordan kan vi overhovedet se fænomener, der ikke kan ses? Hvorfor er exoplaneter så vigtige for menneskehedens fremtid? Hvor gammelt er universet, og hvorfor er forskerne ikke enige om det? Hvad forstår vi egentlig ved liv ­– og hvad siger det om vores rolle i det store kosmos?

  • Oplev, hvordan Anja C. Andersen der er en prisbelønnet videnskabsformidler og historiefortæller, tryllebinder børnene med astro-anekdoter om de forskellige planeter i vores solsystem.
     
  • Tag med til de yderste dele af solsystemet og oplev, hvor lille Jorden ser ud, når man ser på den fra forskellige hjørner af solsystemet.
  • Lad børnene blive inspireret til både at opsøge mere information om universet og til selv at gå ud og se op mod nattehimlen for at finde planeterne Venus, Jupiter eller Mars.

Dette foredrag tilpasses, så det det fungerer til målgrupper fra indskoling til udskoling.

Lad Anja C. Andersen inspirere unge stjernefans til at tænke over livets helt store spørgsmål!’Lad Anja C. Andersen inspirere unge stjernefans til at tænke over livets helt store spørgsmål!

Foredraget tager udgangspunkt i Anja C. Andersens nyeste bog til børn, ’Anja fortæller om Big Bang, Mars og Liv i Universet’ (forlaget Carlsen), og til de 3-9-årige har hun udgivet tre bøger om ’Pigen der ville …’  sammen med Inge Duelund Nielsen og Lilian Brøgger hos forlaget Alvilda. Til større børn og voksne har Anja C. Andersens i december 2023 udgivet ’Det gådefulde univers’ på forlaget Lindhardt & Ringhof – rigt illustreret med 295 fantastiske fotos. 

Anja C. Andersen er astrofysiker med speciale i kosmisk støv. Hun er professor i astrofysik i og offentlighedens forståelse for naturvidenskab ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universet og en af Danmarks mest populære videnskabsformidlere.

Hun er forfatter til en lang række bøger til både voksne og børn, senest ’Det gådefulde univers’ (L&R, 2023) og bestsellere som ’En lille bog om universet’ (L&R, 2016) og ’Livet er et mirakel’ (JP/Politikens Forlag, 2019).

Podcastlyttere kender Anja C. Andersens stemme fra populære serier som DR Lyds ’Flyvende tallerken’ og ’Generation Mars’ eller forskerpodcasten ’Videnskab fra vilde hjerner’